At rolig adfærd hos såvel føre som hund er at foretrække, er nok ikke nyt for mange - og mange vil nok også mene at det er begrænset, hvad nyt man kan lære på en sådant tredags workshop.

MEN når underviseren er den irske Guru, Keith Mathews, er historien en helt anden! Keith's tilgang til adfærd hos fører og hunde, og dermed træning af hundenes kompetencer, er noget anderledes end den tilgang man ser på træningspladserne flere steder i Danmark.

I følge Keith har danskere ALT for travlt med at få deres retrievere trænet og ført på prøver. Mange glemmer at få basistræningen og socialiseringen på plads. Dvs. at hunden er 110% lydig, går pænt i snor og bliver siddende rolig (i op til 60 minutter hvis det kræves). Vi har det med at blande alt for mange elementer ind i et træningspas, fremfor at træne perfektion i ét element, før der fortsættes med andre elementer i træningen.
Hvor mange træner ikke både markeringer, dirigeringer og frit søg i løbet af en times tid? - og med en hund som ikke aflevere ordentlig til hånd, ikke kan gå fri ved fod, som måske knaldapporterer og piber utålmodigt? 
Dette kan, ifølge Keith, undgås hvis hundens basisadfærd trænes og hundes socialiseres til alle tænkelige situationer, før selve jagttræningen indledes. Det har ikke noget med avl at gøre, men derimod træning, træning og træning. Hunden skal fx. kunne sidde stille og rolig i alle tænkelige situationer med alle tænkelige distraktioner, uden at stresse. Hunden skal lære at kun rolig adfærd giver gevinst (opmærksomhed/apportering mv.) - Calmness leads to reward!

Det første år er det et kæledyr man opdrager, mens selve uddannelsen til jagthund/Gunddog først begynder når basistræningen er 110% på plads. 

Træning handler om succes - og kun succes. Hvis hunden fejler undervejs, er det fordi ét eller flere elementer i træningen ikke er trænet til perfektion - med andre ord er træneren gået for hurtig frem. Dirigeringer, stop-fløjt, markering, fri-ved-fod mv. skal trænes særskilt og til perfektion, før det hele samles til reelle jagtsituationer. Succesen ligger i gentagelserne i forbindelse med opbygningen af de enkelte elementer, og hver gang et nyt element, øvelse, terræn mv. introduceres til hunden, er det vigtigt at vise hunden øvelsen, ved fx. at tage hunden med ud til nedfaldsstedet og/eller dummyen. Ingen hund vælger bevist at fejle! - det er ALTID trænerens skyld hvis tingene ikke er trænet til perfektion. 

Det blev hurtigt klart for alle til Workshoppen, hvorfor vi indimellem oplever problemer med vores hunde til fx prøver. Vores hunde er simpelthen ikke dygtige nok i alle de elementer, der kræves til en apportering eller dirigering. Flere kunne ikke gå fri-ved-fod, andre kunne ikke stoppe deres hunde i en dirigering og endnu flere kunne ikke holde deres hunde en et afgrænset område.

De tre dage i selskab med Keith Mathews var virkelig en lærerig oplevelse - og har givet stof til eftertanke. Det giver også en række udfordringer, hvis Keith's mantra skal gennemføres. Dels ens egen ivrighed for at komme videre i træningen og deltagelse på prøver, og dels den kultur der er for træning af retrievere på mange træningspladser i Danmark. 

Tak for Pernille og Tommy for at arrangere denne Workshop, tak til alle de glade retrievere ejere vi mødte til workshoppen og ikke mindst TAK til Keith for at bruge tre dage på os.

Desværre gik der ikke meget mere end en tre ugers tid, før han begyndte og virke lidt stille og mut i det igen. Det viste sig at svulsten var kommet igen! - og vi besluttede at alt afhængigt af hvad dyrlægen sagde, så skulle Odin i hvert fald ikke lide mere end højst nødvendigt. Problemet var også at det ikke var muligt at fjerne mere af kæben, da han jo allerede var blevet opereret én gang samme sted. 

Lena, min seje hustru, tog den lange tur til Ribe alene. Dog først efter at hun havde sørget for at Odin kom en tur ud over markerne, en badetur i søen (hans yndlingsbeskæftigelse) og at han fik sin favroritspise - banan :-)

Meddelelsen fra dyrlægen blev som vi havde frygtet allermest! - der var ikke noget at gøre, og med den hast svulsten var kommet igen, ville det kun have været et spørgsmål om kort tid. Odin havde også tabt en del muskelmasse i de få uger der var gået siden den første operation, så han var helt sikker påvirket. Han havde også været noget stille og mat de seneste dages tid.

Nu mangler vi alle sammen vores bulderbasse :-(

Heldigvis har vi de andre hunde som kan trøste os, men Odin var vores kæledægge som elskede at putte med os i sofaen, og i det hele taget fyldte han meget i vores familie - på mange måder...... 

Under en træning i Henne, hvor Buddy afventede om det lykkes Jimmy at skyde lidt vildt i et engstykke, var der flere om at 'markere' :-)

Det var en fantastisk dag med høj sol hele dagen. Desværre var det fuldstændig vindstille, hvilket betød begrænset færtforhold og vanskeliggjorde hundenes arbejde. De flest fugle opholdte sig i læhegn og bevoksninger og det gav nogle rigtig godt markeringssituationer.

Vi var tilmeldt i Vinderklasse og havde fået første startnummer! - altså  ingen mulighed for at 'lure' nogle af de andre deltagere, før det gik løs.
Prøven bestod af to poster, før en eventuel finale senere på  dagen, og var langt an meget jagtrealistisk.

Ved post 1 var oplægget at en Driver og Skytte ville bevæge sig på tværs, et stykke ud i klitterne. To fugle ville blive skudt/kastet i klitterne ca. 110m og 180 m ude. Når fugl nr. to er faldet, må hunden sendes.
Når hunden er på vej hjem med den første af de to fugle (frit valg for hvilken der hentes) - skydes/kastes endnu en fugl som lander bag en klit ca 150 m ude. Ved denne 3. fugl er det føren der skal markerer fuglen, da der ingen 'markeringspunkter' er ude i området hvor fuglen falder, og hundens udsyn er begrænset. Til den 3. fugl må der gerne dirigeres til, mens de to andre er markeringer, og hvis der dirigeres til de to første, vil det trække fra i pointene.

Udfordringen ved denne post var at hund og fører står nede i en mindre dal, mens fuglene falder 'oppe' og bag klitter, hvorfor hunden forsvinder efter ca. 50-60 meter ved begge markeringer. Ved dirigeringen han man nogenlunde udsyn til hunden og kan bruge en række klitter til at flytte hunden ind i færten.

Buddy hentende den sidst-kastet markering uden problemer - lige ud og hurtig hjem - og på vejen hjem blev der skudt og kastet en hvid due. Derefter sendte jeg Buddy på den først-kastet markering, hvor han desværre kommer på den forkerte side af nogle træer, og grundet det manglende udsyn til hvad han lavede, var jeg efter et stykke tid, nød til at kalde ham frem og dirigerer til området hvor fuglen lå. Det lykkes :-)
Nu manglende jeg kun dirigeringen og her kunne det ikke lade sig gøre at sende hunden direkte ud til fuglen, så jeg var nød til at sende Buddy frem i området først, for derefter at sende ham til højre op på nogle klitter og op i området hvor fuglen lå. Buddy reagerede hurtigt på mine anvisninger og kom hurtigt ud i området - og hjem igen med duen.

Dommeren var ikke helt tilfreds med at jeg dirigerede på den ene markering, og gav udtryk for at han var lidt i tvivl om jeg skulle have lov til at fortsætte! - det fik jeg dog :-)
Nu var jeg jo den første på  posten og resten af dagen kunne man se at næsten alle bøvlede med markeringerne, så jeg var godt tilfreds med vores indsats. Vi fik 13. point.

Ved post 2 var oplægget at at der havde været andejagt ved en stor sø, hvor der skal efterapporteres i sivene omring søen. Prøven begyndte et stykke fra søen og hundene skal holdes rolige (unden snor) under hele prøveforløbet, indtil dommeren har givet point.
På ved ned til søen - fri ved fod - skydes/kastes der en enkelt fugl på modsatte side af søen i nogle høje siv.
Oplægget var som sagt at der skal efterapporteres i de høje siv omkring søen, på nær et enkelt område lige ved siden af hvor vi sender hundene fra. Undervejs vil der blive skudt igen og efterfølgende skal efterapporteringen afbrydes og hundene kaldes hjem. En anskudt fugl skal hentes som dirigering ca. 100 meter ude på den ene side af søen. Efter denne er hentet fortsætter efterapporteringen omkring søen.

Da søget begyndte hentede Buddy fint den første fugl på modsatte side af søen, men derefter gik det desværre ikke helt så godt :-(
Han ville ikke rigtig løsrive sig af sivene i området lige foran os, og søgte frem og tilbage i et begrænset område. Han løsrev sig dog lidt, men fik ikke fært, og søgte derfor tilbage til udgangspunktet! - og det blev kun til denne ene fugl.
Dirigeringen undervejs gik fint, med nogle enkelte justeringer.
På  denne post fik jeg 8 point for søget (efterapporteringen) og 16 for dirigeringen.

Alt i alt var jeg fint tilfreds med vores indsats og stor ros til prøveledelsen for en vel planlagt og jagtrealistisk prøve. Jeg fik sammelagt 36 point - de laveste point der deltog i den efterfølgende finale, havde 45 point.